Luk

Luk
Luk

Luk

L 20 Forslag til lov om ændring af lov om delpension.

(Forhøjelse af delpensionsalder og forkortelse af delpensionsperiode m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Loven skal ses i sammenhæng med aftalen om senere tilbagetrækning, som blev indgået den 13. maj 2011 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

I loven fastholdes udfasningen af delpensionsordningen for personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere, men delpensionsalderen forhøjes gradvis for personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere.
Delpensionsperioden forkortes gradvis fra 5 år til 4 år for personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere. Nedsættelse af delpensionen for pensionsopsparinger ændres for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med de samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Lovforslag nr. L 19), forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (Lovforslag nr. L 21) og forslag til lov om ændring af lov om social pension (Lovforslag nr. L 22).
Vedtaget 103 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, LA, KF) 8 stemmer imod forslaget (EL) 1 stemmer hverken for eller imod forslaget (Bjarne Laustsen (S))
Partiernes ordførere
Ulla Tørnæs (V), Leif Lahn Jensen (S), Bent Bøgsted (DF), Eigil Andersen (SF), Nadeem Farooq (RV), Christian Juhl (EL), Joachim B. Olsen (LA) og Mai Mercado (KF)
Sambehandlet med