Luk

Luk
Luk

Luk

L 61 Forslag til lov om ændring af våbenloven.

(Straf for overtrædelse af knivforbuddet).

Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
I 2008 vedtog Folketinget en ændring af våbenloven, som bl.a. indebar en betydelig skærpelse af strafniveauet for førstegangstilfælde af ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder m.v. I førstegangstilfælde fastsætter man som altovervejende hovedregel en ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel.

Loven ophæver lovgivningsforudsætningen om ubetinget frihedsstraf og indsætter i stedet en mindre vidtgående sanktionsbestemmelse i våbenloven i forhold til førstegangstilfælde.
Den nye sanktionsbestemmelse betyder, at når man første gang overtræder knivforbuddet, straffes man som udgangspunkt med bøde. I førstegangstilfælde kan der således kun udmåles en frihedsstraf, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, f.eks. fordi personen har båret kniven i nattetimerne på et diskotek eller et værtshus. Bødeniveauet for at overtræde knivforbuddet ændres ikke.

Loven træder i kraft den 1. april 2012.
Vedtaget 64 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, LA) 48 stemmer imod forslaget (V, DF, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Karsten Lauritzen (V), Ole Hækkerup (S), Peter Skaarup (DF), Anne Baastrup (SF), Jeppe Mikkelsen (RV), Pernille Skipper (EL), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og Tom Behnke (KF)