Luk

Luk
Luk

Luk

L 81 Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og ligningsloven.

(Ændring af finansieringsformen for Garantifonden for Indskydere og Investorer, udvidelse af medgiftsordningen, opretholdelse af tilladelse som led i krisehåndtering og Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.).

Af: Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF)
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Loven følger op på bankpakke IV fra 2011. Den ændrer finansieringsformen for Garantifonden for Indskydere og Investorer, så der fremover fastsættes et årligt fast bidrag for pengeinstitutternes betaling til fonden. Formålet er at skabe en mere jævn og forudsigelig belastning af pengeinstitutterne. Samtidig udvider man opgaverne under den nuværende afviklingsafdeling i garantifonden til også at omfatte restrukturering.
Desuden udvider loven medgiftsordningen, så man giver større incitament til, at sunde pengeinstitutter vil overtage hele eller dele af nødlidende institutter.
Vedtaget 102 stemmer for (V, S, DF, RV, SF, LA, KF, SP) 7 stemmer imod (EL) 0 stemmer hverken for eller imod
Partiernes ordførere
Benny Engelbrecht (S), Hans Kristian Skibby (DF), Annette Vilhelmsen (SF), Andreas Steenberg (RV), Frank Aaen (EL), Ole Birk Olesen (LA) og Brian Mikkelsen (KF)