Luk

Luk
Luk

Luk

B 60 Forslag til folketingsbeslutning om en undersøgelse af muligheden for oprettelse af et partnerselskab mellem Danmark og Grønland om udvikling af den grønlandske undergrund.

Samling: 2012-13
Status: Forkastet
Formålet med beslutningsforslaget var, at regeringen skulle foretage drøftelser med Folketingets partier og Grønlands landsstyre med henblik på at vurdere, hvordan den danske stat bedst kunne bidrage til efterforskning og udvinding af råstoffer i den grønlandske undergrund. Forslagsstillerne henviste til, at der fra grønlandsk side havde været efterlyst et større dansk engagement i forhold til arbejdet med at udvinde råstoffer i Grønland, og at beslutningsforslaget skulle ses som et svar på dette. Forslagsstillerne nævnte som en konkret mulighed, at et grønlandsk-dansk partnerskab om råstoffer i Grønland eventuelt kunne ske gennem oprettelse af et dansk-grønlandsk selskab (DONG II).
Forkastet 47 stemmer for forslaget (V, DF, Mette Bock (LA), KF) 61 stemmer imod forslaget (S, RV, SF, EL, LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Gitte Lillelund Bech (V), Flemming Møller Mortensen (S), Søren Espersen (DF), Eigil Andersen (SF), Finn Sørensen (EL), Villum Christensen (LA), Lars Barfoed (KF), Doris Jakobsen (SIU) og Sara Olsvig (IA)