Luk

Luk
Luk

Luk

L 10 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven.

(Omgåelse af udbyttebeskatning, gennemstrømningsselskaber og ledelsens sæde).

Af: Skatteminister Thor Möger Pedersen ()
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet
Loven går ud på at sikre,
– at de danske regler om indeholdelse af kildeskat på udbytter ikke omgås ved koncerninterne omstruktureringer, hvor skattepligtige udbytter »veksles« til skattefri betaling på gæld,
– at udenlandske selskaber ikke benytter danske gennemstrømningsselskaber til at omgå andre landes beskatning af udbytter, og
– at alle selskaber og foreninger er omfattet af fuld dansk skattepligt, hvis de enten er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet.
Indførelsen af kildeskat på udbytter ved koncerninterne omstruktureringer og fuld skattepligt ved registrering eller ledelsens sæde her i landet har alle karakter af værnsregler, som skal forhindre utilsigtede provenutab.

Loven skal som udgangspunkt træde i kraft den 15. december 2012. Dog har bestemmelserne om omgåelse af udbyttebeskatning virkning fra tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget for at forhindre spekulation.
Vedtaget 101 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF) 5 stemmer imod forslaget (LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Mads Rørvig (V), Thomas Jensen (S), Mikkel Dencker (DF), Nadeem Farooq (RV), Jesper Petersen (SF), Frank Aaen (EL), Ole Birk Olesen (LA) og Brian Mikkelsen (KF)