Luk

Luk
Luk

Luk

L 126 Forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed.

(Revisorers uddannelse og certificering af revisorer i finansielle virksomheder m.v.).

Af: Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF)
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet
Med loven styrkes kravene til revisorers uddannelse og efteruddannelse, herunder særlig kravene til revisorer, der reviderer finansielle virksomheder. Erhvervsstyrelsen kan ifølge loven fastsætte yderligere krav til efteruddannelse af revisorer, der reviderer virksomheder af offentlig interesse, herunder de finansielle virksomheder. Desuden indføres en certificeringsordning for revisorer, der reviderer finansielle virksomheder.

Med loven får Finanstilsynet mulighed for at fratage en revisor certificeringen til at revidere finansielle virksomheder, hvis revisoren ikke længere opfylder kravene til certificering. Endelig betyder moderniseringen af revisoruddannelsen bl.a., at der fremover kun uddannes én type revisorer på niveau med statsautoriserede revisorer. Registrerede revisorers rettigheder og pligter bevares, og der etableres en overgangsordning for registrerede revisorer, der ønsker titlen statsautoriseret revisor.
Vedtaget 102 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF) 5 stemmer imod forslaget (LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Anne-Mette Winther Christiansen (V), Benny Engelbrecht (S), Hans Kristian Skibby (DF), Andreas Steenberg (RV), Mette Bock (LA) og Brian Mikkelsen (KF)