Luk

Luk
Luk

Luk

L 139 Forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

(Forenkling af udlandsstipendieordningen, udlandsstudielån, ophævelse af bestemmelser om støtte til særlige kompetenceudvidende forløb m.v.).

Af: Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (RV)
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet
Forslaget vil forenkle udlandsstipendieordningen ved at fastsætte regler om, hvilke uddannelser i udlandet på kandidatniveau, der kan gives udlandsstipendium til, således at retten til udlandsstipendium følger retten til SU til uddannelse i udlandet. Desuden vil forslaget indføre mulighed for, at de uddannelsessøgende, der har ret til udlandsstipendium, kan optage et lån til hel eller delvis dækning af den faktiske studieafgift, der ikke dækkes af udlandsstipendiet.

Endelig indeholder forslaget en ophævelse af bestemmelser om støtte til særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede i SU-loven, lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.
Vedtaget 110 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Mads Rørvig (V), Mette Reissmann (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Uffe Elbæk (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Rosa Lund (EL), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og Mai Mercado (KF)