Luk

Luk
Luk

Luk

L 150 Forslag til lov om ændring af byggeloven og lov om bygnings- og boligregistrering.

(Indførelse af mål for sagsbehandlingstiden for byggesager (servicemål), indførelse af en certificeringsordning for transportable konstruktioner, øget mulighed for indhentning af oplysninger i forhold til forebyggelse af ulykker i bygninger m.v. og udvidet registrering af varmeinstallationer m.v. i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering m.v.).

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard ()
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet
Hovedformålet med loven er at bidrage til en effektiv behandling af byggesager i kommunerne og nedbringe sagsbehandlingstiden. Der indføres derfor regler om, at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre servicemål for sagsbehandlingstiden. Endvidere indføres en certificeringsordning for transportable konstruktioner (cirkustelte, festivaltelte og scener), så der ikke skal foretages byggesagsbehandling, hver gang samme konstruktion opsættes. Endelig udvides reglerne om forebyggelse af større ulykker i bygninger, og det tydeliggøres, at afgørelser truffet efter byggeloven kan påklages til statsforvaltningen.
Partiernes ordførere
Thomas Danielsen (V), Mikkel Dencker (DF), Linda Kristiansen (RV), Steen Gade (SF), Per Clausen (EL), Villum Christensen (LA) og Mike Legarth (KF)