Luk

Luk
Luk

Luk

L 202 Forslag til lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v.

(Gennemførelse af omarbejdet forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område m.v.).

Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet
Formålet med loven er at gennemføre den omarbejdede Bruxelles I-forordning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning), i dansk ret.
Bruxelles I-forordningen (forordning nr. 44/2001), der trådte i kraft den 1. marts 2002, indeholder regler mellem EU-medlemsstaterne (bortset fra Danmark) om, hvilke retter der er kompetente i internationale civile sager (værneting), og om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile sager.

Forordningen er omfattet af det danske forbehold om retlige og indre anliggender (retsforbeholdet). Danmark har imidlertid i 2005 indgået en såkaldt parallelaftale, hvorefter Danmark på mellemstatsligt grundlag tilknyttes reglerne i Bruxelles I-forordningen. Aftalen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.

Europa-Parlamentet og Rådet har den 12. december 2012 vedtaget den omarbejdede Bruxelles I-forordning, som ligeledes er omfattet af retsforbeholdet. Danmark har den 20. december 2012 meddelt Kommissionen, at Danmark vil gennemføre den omarbejdede Bruxelles I-forordning.

Med vedtagelsen af denne lov giver Folketinget i medfør af grundlovens § 19 sit samtykke til, at Danmark gennemfører den omarbejdede Bruxelles I-forordning ved lov.

Loven træder i kraft den 1. juni 2013.
Vedtaget 95 stemmer for forslaget (V, S, RV, SF, EL, LA, KF) 13 stemmer imod forslaget (DF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Jan E. Jørgensen (V), Ole Hækkerup (S), Pia Adelsteen (DF), Jeppe Mikkelsen (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Skipper (EL), Tom Behnke (KF) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)