Luk

Luk
Luk

Luk

L 46 Forslag til lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere.

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet
Med loven etableres en midlertidig ordning, så arbejdsgivere kan opslå ledige stillinger som akutjob med mulighed for en økonomisk præmie på op til 25.000 kr. Præmien kan opnås af arbejdsgivere, der opslår og ansætter ledige fra målgruppen i akutjob. Ansættelsesforhold kan påbegyndes til og med den 1. juli 2013. Lovforslaget giver endvidere offentlige arbejdsgivere mulighed for at give ledige i målgruppen fortrinsadgang i forbindelse med rekrutteringen til akutjob.

Loven udmønter en aftale med arbejdsgiverne indgået den 24. oktober 2012 om at tilvejebringe et antal ledige akutjob målrettet dagpengemodtagere, der var i risiko for at opbruge dagpengeretten. Baggrunden var, at overgangen til den 2-årige dagpengeperiode, den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden samt de svage konjunkturer betød, at der i 1. halvår 2013 var en risiko for, at relativt mange personer ville falde ud af dagpengesystemet.
Vedtaget 72 stemmer for forslaget (S, DF, RV, SF, EL) 10 stemmer imod forslaget (LA, KF) 26 stemmer hverken for eller imod forslaget (V)
Partiernes ordførere
Lennart Damsbo-Andersen (S), Hans Andersen (V), Bent Bøgsted (DF), Nadeem Farooq (RV), Eigil Andersen (SF), Christian Juhl (EL), Joachim B. Olsen (LA) og Mai Mercado (KF)