Luk

Luk
Luk

Luk

L 52 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer.

(Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion).

Af: Skatteminister Holger K. Nielsen (SF)
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet
Loven lemper reglerne om godtgørelse af afgift på el forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler. Lempelserne omfatter elbilbranchens forbrug af elektricitet forbrugt i ladestandere og på batteriskiftestationer.

Derudover lemper loven afgiften på airconditionanlæg, der udelukkende producerer kulde i sommerperioden. Endvidere indfører loven en særlig lav afgiftssats for to nye og mindre miljøbelastende industrielle drivhusgasser, og brændstofforbrugsafgiftsloven ændres, så natur- og biogas til vejtransport beskattes på samme lempelige måde som diesel.

Endelig medfører loven en række præciseringer og justeringer, herunder ændringer, der har til formål at fjerne uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, f.eks. forskellige tekniske tilpasninger vedrørende affaldsforbrændingsanlæg, der indgår i CO2-kvotesektoren, og justering af reglerne om dagsafgift for privat benyttelse af varebiler.
Vedtaget 105 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Torsten Schack Pedersen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Nadeem Farooq (RV), Jesper Petersen (SF), Frank Aaen (EL) og Ole Birk Olesen (LA)