B 6 Forslag til folketingsbeslutning om større frihedsgrader for frie skoler.

Samling: 2013-14
Status: Bortfaldet
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti foreslog regeringen at fremsætte lovforslag om større frihedsgrader for frie skoler. Frie grundskoler skulle have adgang til at oprette vuggestuer, og frie grundskoler, private gymnasieskoler og frie kostskoler skulle have mulighed for at etablere afdelinger/filialer. Husholdnings- og håndarbejdsskolernes navn skulle i lovgivningen ændres til frie fagskoler, og skolernes kernefaglighed i loven skulle beskrives som livspraktiske og erhvervsrettede fag.
Partiernes ordførere
Anni Matthiesen (V), Troels Ravn (S), Alex Ahrendtsen (DF), Jeppe Mikkelsen (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Rosa Lund (EL), Merete Riisager (LA) og Lene Espersen (KF)