Luk

Luk
Luk

Luk

B 65 Forslag til folketingsbeslutning om skattemæssig ligestilling af familieejede ejendomsvirksomheder med andre familieejede virksomheder.

Af: Brian Mikkelsen (KF) og Ole Birk Olesen (LA)
Samling: 2013-14
Status: Forkastet
Ifølge forslaget skulle regeringen i samlingen 2013-14 fremsætte de nødvendige lovforslag, der muliggjorde, at familieejede ejendomsvirksomheder kunne benytte skattemæssig succession i forbindelse med generationsskifte.

Det var forslagsstillernes opfattelse, at de familieejede ejendomsvirksomheder i forhold til andre familieejede erhvervsvirksomheder var udsat for en forskelsbehandling, der hverken var rimelig eller samfundsøkonomisk velbegrundet.
Forkastet 10 stemmer for forslaget (LA, KF) 59 stemmer imod forslaget (S, RV, SF, EL) 40 stemmer hverken for eller imod forslaget (V, DF)
Partiernes ordførere
John Dyrby Paulsen (S), Torsten Schack Pedersen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Frank Aaen (EL), Joachim B. Olsen (LA) og Brian Mikkelsen (KF)