Luk

Luk
Luk

Luk

L 114 Forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger.

(Forhøjelse af beløbsgrænsen for små fonde, udvidet adgang til uddeling af gaver, indsigt i fonde og foreningers årsregnskaber m.v.).

Af: Justitsminister Karen Hækkerup (S)
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet
Loven indeholder bl.a. nye regler, der skærper kravene til fondsledelsens uafhængighed og justerer kriterierne for udtræden af bestyrelsen og afsættelse af bestyrelsesmedlemmer. Derudover indeholder loven en række ændringer, hvorved der sker en kodificering af gældende praksis. Desuden indebærer loven en forhøjelse af beløbsgrænsen for, hvornår fonde er undtaget fra loven. Loven indeholder endvidere nye regler om fondes mulighed for at uddele beløb, som er tilfaldet fonden som gave. Endelig ændres reglerne for indsigt i fondes årsregnskaber.

Loven skal ses i sammenhæng med det forslag til lov om erhvervsdrivende fonde, som erhvervs- og vækstministeren agter at fremsætte i folketingssamlingen 2013-14.

Loven træder i kraft den 1. september 2014.
Vedtaget 108 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Preben Bang Henriksen (V), Mette Reissmann (S), Hans Kristian Skibby (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Skipper (EL), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og Tom Behnke (KF)