Luk

Luk
Luk

Luk

L 191 Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland.

(Styrket indsats for kredsretterne m.v.).

Af: Justitsminister Karen Hækkerup (S)
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet
Loven har til formål at gennemføre en række ændringer af retsplejeloven for Grønland med henblik på at nedbringe mængden af ophobede sager ved kredsretterne og at sikre, at sager ved retterne i Grønland på sigt kan behandles inden for rimelige sagsbehandlingstider og med den fornødne kvalitet. De ændringer, som iværksættes, er følgende:
- Obligatorisk værneting ved Retten i Grønland for alle civile sager bortset fra en række familieretlige sager, faderskabssager og skiftesager,
- øget mulighed for midlertidig beskikkelse af kredsdommere og
- udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedommere.

Baggrunden for loven er, at det gennem længere tid har været vanskeligt at rekruttere faste, uddannede kredsdommere til de grønlandske kredsretter. Rekrutteringsproblemerne har bl.a. medvirket til, at der ligger et stort antal verserende sager ved kredsretterne, som afventer domstolsbehandling.
Vedtaget 107 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Flemming Møller Mortensen (S), Kim Andersen (V), Søren Espersen (DF), Christian Friis Bach (RV), Annette Vilhelmsen (SF), Finn Sørensen (EL), Villum Christensen (LA), Per Stig Møller (KF) og Doris Jakobsen (SIU)