Luk

Luk
Luk

Luk

L 44 Forslag til lov om ophævelse af Lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa og om ændring af lov om vandløb.

Af: Miljøminister Ida Auken (SF)
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet
Regeringen ønsker med loven at ophæve den særlige koncessionslov fra 1918, der regulerer Tangeværkets drift. Den særlige koncessionslov er forlænget af Folketinget tre gange. Regeringen vurderer, at Tangeværkets drift ikke længere bør være et anliggende for Folketinget. Hensigten med loven er således at sidestille Tangeværket med andre elforsyningsselskaber gennem den almindelige lovgivning. For Tangeværkets vedkommende betyder det, at koncessionsindehaveren, Gudenaacentralen, skal søge Viborg Kommune om tilladelse efter vandforsyningsloven og vandløbsloven.

Loven har ingen betydning for spørgsmålet om naturforholdene i området ved Tangeværket eller Tange Sø i øvrigt.
Vedtaget 111 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Jens Joel (S), Kristian Pihl Lorentzen (V), Jørn Dohrmann (DF), Lone Loklindt (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Per Clausen (EL), Vivi Kier (KF) og Leif Mikkelsen (LA)