Luk

Luk
Luk

Luk

B 132 Forslag til folketingsbeslutning om en bedre og mere effektiv indsats over for stalkingofre.

Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Formålet med forslaget er, at behandling af sager om stalking strømlines, og at behandlingstiden nedsættes. Forslaget indebærer, at der indsættes en stalkingparagraf i straffeloven, som entydigt definerer stalking. Derudover foreslås, at der oprettes et netværk for stalkingofre, og at der sikres øget viden om stalking hos politiet og øvrige fagfolk. Desuden skal det undersøges, om stalkingofre i særlig grove tilfælde kan få tilbud om at skifte identitet. Endelig skal det sikres, at der er relevante behandlingsmuligheder, der modsvarer de forskellige stalkerprofiler, og GPS-fodlænker skal afprøves som et middel til at bekæmpe stalking.
Partiernes ordførere
Annette Lind (S), Karsten Nonbo (V), Susanne Eilersen (DF), Jeppe Mikkelsen (RV), Pernille Skipper (EL), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Mai Mercado (KF)