Luk

Luk
Luk

Luk

B 91 Forslag til folketingsbeslutning om skærpet straf for tyveri ved samtidig forstyrrelse af driften af almindelige samfærdselsmidler m.v.

Af: Mai Mercado (KF) og Mike Legarth (KF)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Forkastet
Formålet med forslaget er at sikre, at personer, der gør sig skyldig i tyveri med den konsekvens, at driften af almindelige samfærdselsmidler forstyrres, f.eks. ved kabeltyveri, straffes langt hårdere, end de gør i dag, herunder skal udenlandske statsborgere, der begår samfærdselsforstyrrende berigelsesforbrydelser, straffes ubetinget og altid afsone i hjemlandet. Det foreslås således, at strafferammen for tyveri af ting, der tjener til driften af almindelige samfærdselsmidler, f.eks. kabeltyveri, forhøjes til fængsel i op til 6 år.
Forslaget blev forkastet. For stemte 50 (V, DF, LA, KF), imod stemte 55 stemmer (S, RV, SF, EL, ALT), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Kristian Pihl Lorentzen (V), Trine Bramsen (S), Susanne Eilersen (DF), Jeppe Mikkelsen (RV), Pernille Skipper (EL), Pernille Vigsø Bagge (SF), Mai Mercado (KF), Mai Mercado (KF) og Leif Mikkelsen (LA)