Luk

Luk
Luk

Luk

L 122 Forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland.

(Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn).

Af: Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (RV)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Baggrunden for lovforslaget er, at Grønlands Selvstyre har anmodet om, at den familieretlige lovgivning for Grønland bliver ajourført. Som et led i denne ajourføring er det hensigten med lovforslaget at sætte forældreansvarslovgivningen i kraft for Grønland. Overordnet set skal lovforslaget forbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., og lovforslaget indeholder bl.a., at et barns ret til begge forældre frem for forældres ret til barnet skal være det bærende element i afgørelse af sager om forældreansvar.

Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser, som betyder, at reglerne om ægteskab mellem to personer af samme køn sættes i kraft for Grønland.
Partiernes ordførere
Flemming Møller Mortensen (S), Tina Nedergaard (V), Søren Espersen (DF), Helle Løvgreen Mølvig (RV), Annette Vilhelmsen (SF), Finn Sørensen (EL), Joachim B. Olsen (LA) og Johan Lund Olsen (IA)