Luk

Luk
Luk

Luk

L 34 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

(Lægesamtaler, lægelig stofmisbrugsbehandling, frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling og befordring af personer i lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin).

Af: Minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup (S)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at styrke stofmisbrugsbehandlingen ved at indføre et sæt nye rettigheder for personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, og et sæt modsvarende pligter for kommunerne, som er ansvarlige for stofmisbrugsbehandlingen. Med lovforslaget indføres bl.a. en ret for personer, som ønsker at komme i lægelig stofmisbrugsbehandling, til at få iværksat behandlingen senest 14 dage efter henvendelse til bopælskommunen, under forudsætning af at der er indikation for lægelig stofmisbrugsbehandling.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 112 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Sophie Løhde (V), Flemming Møller Mortensen (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Marlene Borst Hansen (RV), Sarah Nørris (EL), Özlem Sara Cekic (SF), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og Mai Mercado (KF)