Luk

Luk
Luk

Luk

L 100 Forslag til lov om ændring af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser).

(Øget fleksibilitet i anvendelsen af retshjælpsordningen i børnebortførelsessager).

Af: Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at forbedre de virkemidler, der er til rådighed i sager om tilbagegivelse af børn, der er bortført fra Danmark til andre lande. Dette skal ske ved at skabe en fleksibilitet i retshjælpsordningen. Det foreslås konkret, at der indføres mulighed for at give retshjælp til udenretlig konfliktmægling, til rimelige udgifter til barnets og en ledsagers hjemrejse til Danmark i forbindelse med en tilbagegivelse og til rimelige og relevante omkostninger til andre tiltag, der i helt særlige tilfælde vurderes at være nødvendige for tilbagegivelse af barnet. Forslaget træder i kraft den 1. juni 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Karin Nødgaard (DF), Marcus Knuth (V), Pernille Skipper (EL), Laura Lindahl (LA), Torsten Gejl (ALT), Mai Mercado (KF) og Trine Torp (SF)