Luk

Luk
Luk

Luk

L 110 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger.

(Nedsættelse af grundkapital og kapitalindskud samt revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer m.v.).

Af: Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Med forslaget udmøntes regeringens og KL’s aftale (kommunernes økonomi for 2016) om, at nedsættelsen af den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 10 pct. skal forlænges med 2 år.

Desuden foreslås det, at kravet til den energistandard, der skal opnås i forbindelse med totaløkonomiske merinvesteringer i alment nybyggeri, forhøjes, så byggeriet opfylder kravene for den frivillige energiklasse bygningsklasse 2020.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren udpeger i dag 8 medlemmer af bestyrelsen for Center for Boligsocial Udvikling. Med oprettelsen af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er integrations- og boligområdet lagt sammen. Det foreslås, at 1 af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets medlemmer i stedet udpeges efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet.

Derudover indeholder lovforslaget forskellige mindre ændringer og præciseringer.

Loven forventes at træde i kraft den 1. april 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 92 (S, DF, V, EL, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 7 (LA), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jan Johansen (S), Merete Dea Larsen (DF), Britt Bager (V), Søren Egge Rasmussen (EL), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), Nikolaj Amstrup (ALT), Lotte Rod (RV), Jacob Mark (SF) og Rasmus Jarlov (KF)