Luk

Luk
Luk

Luk

L 143 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven.

(Reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid på behandling m.v.).

Af: Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at give alle patienter ret til hurtig udredning. Det betyder, at hvis der ikke er kapacitet til at udrede en patient inden for 1 måned (30 dage) på de offentlige sygehuse, skal man have mulighed for at få hjælp et andet sted, hvilket vil sige, at hele eller dele af udredningen skal kunne udføres på private hospitaler og klinikker, hvor det er fagligt muligt. Det foreslås desuden, at der indføres en ret til udvidet frit sygehusvalg, når regionen af kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde udredning inden for 1 måned, og at der indføres en ret til udvidet frit sygehusvalg ved mere end 1 måneds ventetid på behandling.

Loven træder i kraft den 1. oktober 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 84 (S, DF, V, LA, KF), imod stemte 25 (EL, ALT, RV, SF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Flemming Møller Mortensen (S), Liselott Blixt (DF), Hans Andersen (V), Stine Brix (EL), May-Britt Kattrup (LA), Nikolaj Amstrup (ALT), Jonas Dahl (SF) og Mette Abildgaard (KF)