Luk

Luk
Luk

Luk

L 159 Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., straffeloven og retsplejeloven.

(Ændringer som følge af forordningen om markedsmisbrug samt gennemførelse af regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger m.v. i direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II)).

Af: Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget gennemføres de dele af forordningen om markedsmisbrug (MAR), der bl.a. indeholder regler om oplysningspligter og imødegåelse af markedsmisbrug, der kræver implementering i dansk lovgivning. Samtidig ophæves en række regler i lov om værdipapirhandel m.v., for så vidt disse forhold fremover reguleres i markedsmisbrugsforordningen.

Med lovforslaget gennemføres desuden reglerne om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter i direktivet om finansielle instrumenter (MiFID II). Lovforslaget indebærer et forbud for banker og andre udbydere af investeringsprodukter mod at modtage og beholde provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter, hvis der enten er tale om en porteføljeplejeordning, eller hvis banken m.v. yder rådgivning, der lever op til en række betingelser vedrørende uafhængighed.

Formålet er at styrke den finansielle regulering og tilsynet med de finansielle markeder for at sikre velfungerende og effektive kapitalmarkeder.

Loven træder i kraft den 3. juli 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 102 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Anne Paulin (S), Hans Kristian Skibby (DF), Torsten Schack Pedersen (V), Rune Lund (EL), Joachim B. Olsen (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Ida Auken (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Brian Mikkelsen (KF)