Luk

Luk
Luk

Luk

L 73 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven.

(Regler for private ambulanceberedskaber, honorarer til medlemmer af patientinddragelsesudvalg, personkreds i sundhedshuse m.v.).

Af: Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Lovforslaget fastlægger og præciserer regler på en række områder:

- Præcisering af regionernes mulighed for at delegere kompetence til at indgå aftale under det udvidede frie sygehusvalg.
- Etablering af hjemmel til at fastsætte nærmere regler om ambulancernes bemanding, udstyr og indretning, herunder regler for uddannelse af ambulancemandskabet.
- Præcisering af kommunernes mulighed for at yde befordring til alment praktiserende læge og speciallæge som alternativ til befordringsgodtgørelse.
- Etablering af hjemmel til, at regionerne kan yde medlemmer af patientinddragelsesudvalg diæter m.m.
- Ændring af loven, så de lokaler (sundhedshuse), som regioner og kommuner kan etablere og udleje, kan bebos af en bredere kreds af personer m.v. med tilknytning til sundhedsvæsnet.
- Øget mulighed for at udleje lokaler i sundhedshuse.
- Bemyndigelse til Styrelsen for Patientsikkerhed til at fastsætte regler for sygehuse, klinikker, praksis og lign. om offentliggørelse af Styrelsen for Patientsikkerheds påbud.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 110 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Flemming Møller Mortensen (S), Liselott Blixt (DF), Jane Heitmann (V), Stine Brix (EL), May-Britt Kattrup (LA), Carolina Magdalene Maier (ALT), Lotte Rod (RV), Rasmus Jarlov (KF) og Jonas Dahl (SF)