Luk

Luk
Luk

Luk

L 112 Forslag til lov om ændring af lov om europæiske samarbejdsudvalg, lov om information og høring af lønmodtagere, lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

(Implementering af direktiv om ændring af visse direktiver på det arbejds- og ansættelsesretlige område, for så vidt angår søfarende, m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget sidestilles søfarende i højere grad med øvrige lønmodtagere i forbindelse med information og høring, inddragelse i europæiske samarbejdsudvalg, varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang og ved virksomhedsoverdragelse.

Lovforslaget medfører, at søfarende lønmodtagere får forbedret deres rettigheder i relation til information og høring, i forhold til varsling af afskedigelser i større omfang og i forbindelse med virksomhedsoverdragelse.

Lovforlaget blev fremsat som følge af Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af EU-direktiv 2015/1794 om ændring af visse direktiver på det ansættelsesretlige område.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 106 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Mattias Tesfaye (S), Bent Bøgsted (DF), Hans Andersen (V), Finn Sørensen (EL), Laura Lindahl (LA), Torsten Gejl (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Karsten Hønge (SF)