Luk

Luk
Luk

Luk

L 61 Forslag til lov om ændring af lov om Sund og Bælt Holding A/S.

(Oprettelse af nyt selskab til varetagelse af betalingsanlæg på brugerfinansieret infrastruktur, vilkår for A/S Femern Landanlæg, adgang til anvendelse af finansielle transaktioner m.v.).

Af: Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V)
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet
Det foreslås, at Sund og Bælt Holding A/S fremover får mulighed for at oprette et selskab, som kan varetage opgaven med etablering, drift og vedligehold af betalingsanlæg på andre forbindelser end dem, der allerede findes i regi af Sund og Bælt-koncernen.

Desuden foreslås en fordeling af opgaverne vedrørende vedligeholdelse af og reinvestering i jernbanelandanlægget i tilknytning til den kommende faste forbindelse på Femern Bælt mellem Banedanmark og A/S Femern Landanlæg. Endelig foreslås mindre præciseringer og justeringer af lovens bestemmelser.

Loven vil træde i kraft den 1. marts 2017.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 104 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Rasmus Prehn (S), Kim Christiansen (DF), Hans Andersen (V), Henning Hyllested (EL), Villum Christensen (LA), Roger Courage Matthisen (ALT), Andreas Steenberg (RV) og Karsten Hønge (SF)