Luk

Luk
Luk

Luk

L 65 Forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love.

(Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet
Lovforslagets formål er at sikre, at oplysninger om ejendomme, bygninger og disses ejere og beliggenhed registreres i de relevante grunddataregistre på en måde, hvor der er sammenhæng og sikker identifikation på tværs af registrene på ejendomsområdet, som er matriklen, Bygnings- og Boligregistret, tingbogen og en ny ejerfortegnelse.

Lovforslaget medvirker til at realisere grunddataprogrammets delaftale 1 om ejendomsdata under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Aftalen blev indgået med henblik på effektivisering og forenkling af den offentlige registrering af landets faste ejendomme og bygninger.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 66.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Malte Larsen (S), Jan Rytkjær Callesen (DF), Thomas Danielsen (V), Søren Egge Rasmussen (EL), Villum Christensen (LA), Christian Poll (ALT), Andreas Steenberg (RV) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Sambehandlet med