Luk

Luk
Luk

Luk

B 104 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954 af 25. oktober 2017 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, forordning (EU) 2017/2225 af 30. november 2017 om ændring af forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen) og forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem.

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Samling: 2017-18
Status: Vedtaget
Med folketingsbeslutningen giver Folketinget samtykke til Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954 af 25. oktober 2017 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere og forordninger (EU) 2017/2225 og 2017/2226 af 30. november 2017 om Schengengrænsekodeks og om oprettelse af et ind- og udrejsesystem.

Formålet med forordningerne er at effektivisere forvaltningen af de ydre grænser ved at forbedre kvaliteten og effektiviteten af grænsekontrollen og at kontrollere overholdelsen af tilladte ophold på medlemsstaternes område.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 98 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Mattias Tesfaye (S), Kenneth Kristensen Berth (DF), Marcus Knuth (V), Nikolaj Villumsen (EL), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Naser Khader (KF), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF)