Luk

Luk
Luk

Luk

L 141 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Lovforslaget skal smidiggøre reglerne for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse. Lovforslaget giver udenlandske forskere eller gæsteforskere ret til at udføre bibeskæftigelse, hvis der er sammenhæng mellem hoved- og bibeskæftigelse, uden at de skal ansøge inden. For udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse gives ret til at udføre bibeskæftigelse i op til 12 timer om ugen opgjort pr. kvartal, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med hovedbeskæftigelsen. Samtidig får udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Lovforslaget fjerner den skærpede karensperiode på 15 år inden opnåelse af tidsubegrænset ophold for udlændinge med opholdstilladelse, der er straffet for ulovligt arbejde. Karensperioden gælder fortsat for udlændinge, der ikke har opholdstilladelse, hvis de er straffet for at have arbejdet ulovligt.

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen med frist den 21. februar 2018. Høringssvar og høringsnotat vil blive oversendt til Folketinget inden 1. behandling.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 80 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 22 (DF).
Partiernes ordførere
Mattias Tesfaye (S), Martin Henriksen (DF), Marcus Knuth (V), Finn Sørensen (EL), Henrik Dahl (LA), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Karsten Hønge (SF)