Luk

Luk
Luk

Luk

L 179 Forslag til lov om ændring af lov om udenrigstjenesten.

(Implementering af direktiv 2015/637/EU om koordinations- og samarbejdsforanstaltninger for at lette konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande og obligatorisk digital kommunikation i forhold til tjenestehandlinger i udenrigstjenesten).

Af: Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Lovforslaget har til formål at implementere Rådets direktiv 2015/637/EU om koordinations- og samarbejdsforanstaltninger for at lette konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande. Samtidig ophæves afgørelse 95/553/EF. Dette har til formål at sikre, at den danske udenrigstjeneste behandler ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande på samme måde, som den ville behandle danske statsborgere, for så vidt angår ydelse af konsulær bistand.

Det er hensigten at sikre en hurtigere og mere brugervenlig kommunikation mellem borgerne og udenrigstjenesten, en fleksibel og effektiv service fra udenrigstjenesten og en optimering af arbejdsgange og processer.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 84 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 22 (DF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Nick Hækkerup (S), Claus Kvist Hansen (DF), Michael Aastrup Jensen (V), Christian Juhl (EL), Henrik Dahl (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Naser Khader (KF) og Martin Lidegaard (RV)