Luk

Luk
Luk

Luk

L 205 Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

(Videreførelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, mulighed for deling mellem erhvervsdrivende af billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning af formodede gerningspersoner m.v.).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Som følge af Justitsministeriets lovforslag nr. L 68 (folketingsåret 2017-18) om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) vil regler i persondataloven om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning blive ophævet. Det samme gælder for bemyndigelsen i persondataloven for vedkommende minister til i særlige tilfælde at fastsætte nærmere regler for retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Det foreslås at videreføre disse regler i lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Ud over ovenstående hensyn foreslås det også, at erhvervsdrivende skal have mulighed for at videregive billeder af gerningsmænd optaget med tv-overvågning, så de erhvervsdrivende effektivt kan beskytte sig selv, sine ansatte og værdier mod de kriminelles aktiviteter.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 25. maj 2018.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 60 (S, V, LA, RV og KF), imod stemte 41 (DF, EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Morten Bødskov (S), Peter Kofod (DF), Preben Bang Henriksen (V), Rosa Lund (EL), Christina Egelund (LA), Josephine Fock (ALT), Naser Khader (KF), Zenia Stampe (RV) og Karsten Hønge (SF)