Luk

Luk
Luk

Luk

L 65 Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer.

(Tilpasning og forenkling af lovens anvendelses- og støttemuligheder).

Af: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Forslaget gennemfører en række ændringer i lov om byfornyelse og udvikling af byer, og formålet er at forenkle lovens anvendelses- og støttemuligheder. For det første uddeler staten kun én udgiftsramme årligt til kommunerne. For det andet kan kommunerne anvende rammen til samtlige beslutningstyper (bygningsfornyelse, friarealforbedringer, kondemnering og områdefornyelse). For det tredje harmoniserer forslaget den statslige refusionsprocent til kommunerne til 50 pct. Refusionsprocenten er samtidig gjort uafhængig af ejendommens beliggenhed og bystørrelsen.

Lovforslaget udmønter »Aftale om Bandepakke III – Bander bag tremmer« af 24. marts 2017 indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 86 (S, DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 19 (EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Kaare Dybvad Bek (S), Merete Dea Larsen (DF), Britt Bager (V), Søren Egge Rasmussen (EL), Carsten Bach (LA), Nikolaj Amstrup (ALT) og Kirsten Normann Andersen (SF)