Luk

Luk
Luk

Luk

L 144 Forslag til lov om en skattefri seniorpræmie.

Af: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget indføres en skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. for personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere, og som arbejder mindst 1.560 timer, inden for de første 12 måneder efter de har opnået folkepensionsalderen. Personerne skal være skattepligtige i Danmark, og beskæftigelsen skal være udført i Danmark, et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

Lovforslaget udmønter punktet om fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet, som er en del af finanslovsaftalen for 2019 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2019.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 92 (S, DF, V, LA, ALT, RV og KF), imod stemte 13 (EL og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jan Johansen (S), Bent Bøgsted (DF), Hans Andersen (V), Finn Sørensen (EL), Laura Lindahl (LA), Erik Lund (KF), Torsten Gejl (ALT) og Rasmus Helveg Petersen (RV)