Luk

Luk
Luk

Luk

L 17 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven.

(Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening m.v.).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Delt
Formålet med lovforslaget er at fastslå, at materiale, som politiet i medfør af retsplejeloven har indsamlet ved en ransagning eller et indgreb i meddelelseshemmeligheden som led i efterforskningen af et strafbart forhold, kan anvendes som bevis i retten under en sag om opløsning af en forening i medfør af grundlovens § 78.

Desuden indeholder lovforslaget en korrektion af strafferammen i straffelovens § 132 a, stk. 2, om besiddelse og anvendelse af en foreløbig forbudt eller opløst forenings kendetegn.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslag nr. L 17 blev opdelt i to lovforslag ved 2. behandling.
Partiernes ordførere
Trine Bramsen (S), Peter Kofod (DF), Preben Bang Henriksen (V), Lene Foged (LA), René Gade (ALT) og Lotte Rod (RV)