Luk

Luk
Luk

Luk

L 224 Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

(Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget handler om nye udbetalingsregler for børne- og ungeydelsen, der skal sikre, at forældremyndighedsindehaverne ligestilles, og at udbetalingsreglerne i højere grad tager højde for nutidens familiemønstre.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af aftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ét samlet familieretligt system.

Aftalepartierne er enige om, at forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed fremover i udgangspunktet skal modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver – uanset om de er samboende eller ej. Er der alene én forældremyndighedsindehaver, skal hele børne- og ungeydelsen dog udbetales til denne. Er forældremyndigheds­inde­haverne ikke samboende, kan ligedeling fravælges ved enighed og i tilfælde, hvor barnet overvejende bor hos en af forældremyndighedsindehaverne.

Som følge af de nye udbetalingsregler foreslås det ligeledes at ændre indkomstaftrapningen, så aftrapningen skal ske på grundlag af ydelsesmodtagerens individuelle indkomstforhold. Der vil herefter gælde de samme regler for ægtefæller og ugifte samlevende.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Partiernes ordførere
Ane Halsboe-Jørgensen (S), Dennis Flydtkjær (DF), Britt Bager (V), Rune Lund (EL), Laura Lindahl (LA), Julius Graakjær Grantzau (ALT), Andreas Steenberg (RV), Anders Johansson (KF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)