Luk

Luk
Luk

Luk

L 75 Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.

(Gennemførelse af initiativer mod fodbolduroligheder).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget lettes adgangen til at meddele generel karantæne i tilfælde, hvor maskeringsforbuddet er overtrådt.

Lovforslaget indeholder herudover forslag om skærpelse af karantæneperioden og om, at strafniveauet for overtrædelse af en generel karantæne ensrettes og forhøjes.

Endelig foreslås det, at politiet kan meddele påbud om, at der skal udarbejdes en særskilt beredskabsplan for den sikkerhedsmæssige indretning af stedet, hvor idrætsbegivenheden afholdes, og for den sikkerhedsmæssige afvikling af idrætsbegivenheden, hvis der foreligger en forhøjet risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre.

Med lovforslaget gennemføres en række af initiativerne i regeringens udspil »Tryghed på danske fodboldstadions« fra august 2018.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 99 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Trine Bramsen (S), Peter Kofod (DF), Preben Bang Henriksen (V), Rosa Lund (EL), Christina Egelund (LA), Naser Khader (KF) og René Gade (ALT)