Luk

Luk
Luk

Luk

L 8 Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven.

(Mere kvalitet i plejefamilier).

Af: Børne- og socialminister Mai Mercado (KF)
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lovforslaget har til formål at sikre mere kvalitet i plejefamilieanbringelser og samtidig medvirke til et kursskifte på området, der gør, at den indsats, børn i plejefamilier får, er tilstrækkelig tilpasset det enkelte barns konkrete behov.

Lovforslaget har følgende hovedelementer:
– Indførelse af nye plejefamilietyper.
– Afskaffelse af konkrete, godkendte plejefamilier.
– Intensiv støtte til plejefamilier i starten af anbringelsen.
– Mere ensartet godkendelse af plejefamilier og et nyt vidensbaseret grundkursus for plejefamilier.
– Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation.

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om ”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn” fra satspuljeaftalen for 2018-2021.

Loven træder i kraft den 1. juni 2019
Forslaget blev vedtaget. For stemte 104 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Karina Adsbøl (DF), Carl Holst (V), Stine Brix (EL), Laura Lindahl (LA), René Gade (ALT) og Marianne Jelved (RV)