B 64 Forslag til folketingsbeslutning om strafskærpelse for hadforbrydelser motiveret af offerets handicap.

Samling: 2019-20
Status: 2. behandlet/Forkastet
Straffelovens § 81, nr. 6, skal ændres, så det udtrykkeligt fremgår, at det er en strafskærpende omstændighed, hvis den kriminelle gerning har baggrund i offerets handicap.

Samtidig skal der indføres et afkrydsningsfelt på politiets anmeldelsesskabelon, som skal afkrydses, hvis der er tale om anmeldelse af en hadforbrydelse.

Forslagsstillerne stillede ændringsforslag, som indebar, at den del af beslutningsforslaget, der gik ud på at indføre et afkrydsningsfelt på politiets anmeldelsesskabelon, som skulle afkrydses, hvis der var tale om anmeldelse af en hadforbrydelse, skulle udgå af forslaget.
Forslaget blev forkastet. For stemte 44 (DF, RV, SF, EL, KF, NB, ALT, Sikandar Siddique (UFG) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), imod stemte 51 (S, V og LA), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jeppe Bruus (S), Preben Bang Henriksen (V), Kristian Hegaard (RV), Karina Adsbøl (DF), Karina Adsbøl (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Rosa Lund (EL), Naser Khader (KF), Sikandar Siddique (ALT), Pernille Vermund (NB) og Henrik Dahl (LA)