Luk

Luk
Luk

Luk

L 77 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet m.v.).

Af: Transportminister Benny Engelbrecht (S)
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet
Formålet med forslaget er at skærpe bødestraffen for ulovlig afholdelse af det regulære hvil i køretøjet. Forslaget indeholder derfor retningslinjer, hvorefter bødeniveauet forhøjes til en bøde på 10.000 kr. til chaufføren og en bøde på 20.000 kr. til vognmanden.

Forslaget indeholder desuden en præcisering af, at retten til adgang uden retskendelse til brug for den administrative kontrol med virksomheders overholdelse af køre-hvile-tids-reglerne og kontrol med installatører og værksteder, som kan udføre installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer, er overgået til Transport- og Boligministeriet.

Loven træder i kraft den 1. marts 2020.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 60 (S, RV, SF, EL og ALT), imod stemte 49 (V, DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Henrik Møller (S), Hans Christian Schmidt (V), Andreas Steenberg (RV), Hans Kristian Skibby (DF), Henning Hyllested (EL), Niels Flemming Hansen (KF) og Ole Birk Olesen (LA)