Luk

Luk
Luk

Luk

B 138 Forslag til folketingsbeslutning om en god afslutning til 3. g'erne (borgerforslag).

Samling: 2020-21
Status: 2. behandlet/Forkastet
Forslaget går ud på, at elever på de afsluttende årgange på ungdomsuddannelserne ikke skal op i alle eksamener pga. den onlinenødundervisning, de har modtaget som følge af nedlukningen af samfundet pga. covid-19. Det ønskes konkret, at 3. g'erne i årgang 2020-21 får samme vilkår for de afsluttende eksamener som 3. g'erne i årgang 2019-20.

Forslagsstillerne gør opmærksom på, at der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen for borgerforslag.
Forslaget blev forkastet. For stemte 2 (ALT og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 82 (S, V, DF, SF, RV, KF og LA), hverken for eller imod stemte 9 (EL og NB).
Partiernes ordførere
Sikandar Siddique (UFG), Jens Joel (S), Stén Knuth (V), Katrine Robsøe (RV), Astrid Carøe (SF), Marie Krarup (DF), Jakob Sølvhøj (EL), Mette Thiesen (NB) og Torsten Gejl (ALT)