Luk

Luk
Luk

Luk

L 158 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer.

(Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Af: Transportminister Benny Engelbrecht (S)
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget foreslås en ophævelse af den revisionsbestemmelse af Tempo 100-ordningen, som indgik i lov nr. 385 vedtaget den 27. april 2016, og hvormed campingvogne og andre registreringspligtige påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. kan godkendes til at køre 100 km/t på motorveje. Ifølge revisionsbestemmelsen skulle transportministeren senest i folketingsåret 2020-21 fremsætte forslag om revision af lovens indflydelse på færdselssikkerhed med afsæt i trafiksikkerhedsmæssige data.

En evaluering af ordningen foretaget i sommeren 2020 viser samlet set, at der ikke er en øget færdselssikkerhedsmæssig risiko ved at køre med påhængskøretøjer, der er Tempo 100-godkendte. På den baggrund foreslås revisionsbestemmelsen ophævet med dette lovforslag.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (S, V, DF, SF, RV, EL (ved en fejl), KF, NB og LA), imod stemte 2 (Susanne Zimmer (UFG) og 1 EL), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Thomas Jensen (S), Kristian Pihl Lorentzen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Anne Valentina Berthelsen (SF), Rasmus Vestergaard Madsen (EL), Mai Mercado (KF) og Mette Thiesen (NB)