Luk

Luk
Luk

Luk

L 213 Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere.

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er bl.a., at EU-direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, gennemføres i dansk ret. Derudover lægges der med lovforslaget op til at indføre en omfattende og sammenhængende ramme for beskyttelse af whistleblowere i dansk ret.
Det foreslås således, at lovens beskyttelse ikke kun vil omfatte indberetninger om overtrædelser af visse områder af EU-retten som omfattet af direktivet, men også indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold.
Det foreslås desuden, at arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte forpligtes til at etablere en intern whistleblowerordning, hvor dens ansatte kan indberette oplysninger om overtrædelser omfattet af lovens anvendelsesområde.
Endvidere foreslås, at der som supplement til de interne whistleblowerordninger etableres en ekstern whistleblowerordning, der placeres i Datatilsynet.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 17. december 2021, dog således at kapitel 3 har virkning for arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50-249 ansatte fra den 17. december 2023.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, Orla Østerby (UFG), Sikandar Siddique (UFG), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 2 (LA), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jeppe Bruus (S), Jan E. Jørgensen (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DF), Kristian Hegaard (RV), Mads Andersen (KF), Rosa Lund (EL), Pernille Vermund (NB) og Ole Birk Olesen (LA)