Luk

Luk
Luk

Luk

L 9 Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

(Bopælspligt i nyetablerede boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger).

Af: Boligminister Kaare Dybvad Bek (S)
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet
Lovforslaget går ud på, at ejeren af en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, skal sørge for, at boligen tages i brug til helårsbeboelse. Dette vil ikke gælde for ejere og andelshavere, som har sat deres bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, til salg.

Lovforslagets anvendelse vil forudsætte, at kommunalbestyrelsen i en lokalplan fastsætter, at nyetablerede boliger skal anvendes til helårsbeboelse. Forslaget vil ikke finde anvendelse på boliger, der er fastlagt til helårsboliger i en lokalplan, som er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021. For disse boliger finder de hidtidige regler anvendelse.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 62 (S, DF, RV, SF, EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 34 (V, KF, NB, LA og 1 RV (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Henrik Møller (S), Heidi Bank (V), Jens Rohde (RV), Mette Hjermind Dencker (DF), Halime Oguz (SF), Katarina Ammitzbøll (KF), Søren Egge Rasmussen (EL) og Mette Thiesen (NB)