Luk

Luk
Luk

Luk

L 97 Forslag til lov om ændring af biobrændstofloven.

(Ændring af krav om anvendelse af bæredygtige og avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet
Lovforslaget indeholder tre hovedpunkter:

1. Det fastholder iblandingskravet på 7,6 pct. og omfatter biobrændstoffer i benzin, diesel og gas leveret til landtransport i kalenderåret 2021.

2. Det fastsætter, at avancerede biobrændstoffer i kalenderåret 2021 skal udgøre mindst 0,3 pct. af en virksomheds samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold.

3. Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at begrænse biobrændstoffer produceret af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen i at tælle med til opfyldelse af iblandingskravet.

Forslaget udmønter aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance om forhøjelse af iblandingskrav for biobrændstoffer i 2021 af 7. oktober 2020.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 87 (S, V, DF, RV, SF, KF, NB og LA), imod stemte 8 (EL, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Anne Paulin (S), Carsten Kissmeyer (V), Ruben Kidde (RV), Morten Messerschmidt (DF), Signe Munk (SF), Egil Hulgaard (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Peter Seier Christensen (NB) og Ole Birk Olesen (LA)