Luk

Luk
Luk

Luk

B 92 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre ligelønscertificering for arbejdspladser med over 25 medarbejdere.

Samling: 2021-22
Status: 2. behandlet/Forkastet
Formålet med beslutningsforslaget er, at der inden udgangen af folketingsåret 2022-23 indføres ligelønscertificering i Danmark – inspireret af den islandske model – der indebærer, at alle offentlige arbejdspladser og private virksomheder med i gennemsnit flere end 25 ansatte skal dokumentere, at der betales lige løn for lige arbejde og for arbejde af samme værdi blandt alle ansatte. Der skal samtidig nedsættes en arbejdsgruppe bestående af bl.a. arbejdsmarkedets parter, Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og eksperter, der forud for lovændringen skal fremlægge en plan for implementeringen af ligelønscertificeringen og foreslå eventuelle tilpasninger af modellen i forhold til det danske arbejdsmarked.
Forslaget blev forkastet. For stemte 11 (EL, FG og ALT), imod stemte 85 (S, V, SF, RV, KF, DF, NB, LA, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Lars Aslan Rasmussen (S), Maja Torp (V), Karsten Hønge (SF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Lars Boje Mathiesen (NB), Sikandar Siddique (FG) og Sikandar Siddique (FG)