Luk

Luk
Luk

Luk

L 7 A Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven.

(Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget foreslås det bl.a. at lempe den såkaldte transfer pricing-dokumentation, så det ikke går videre end det, der følger af EU-retten.

Derudover foreslås en række mindre justeringer, der skal skabe bedre overblik over skattemæssige konsekvenser for personer, der korttidsudlejer helårsboliger.

Endelig forslås det at fastsætte lempeligere regler for godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 102 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.