Luk

Luk
Luk

Luk

L 56 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven.

(Udvidelse af fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med somatisk behandling).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Forslaget udvider fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med somatisk behandling.

Fristen bliver udvidet fra 1 måned til 2 måneder og gælder personer, som er henvist til sygehusbehandling og udredt i perioden fra den 1. juni 2023 til og med den 31. december 2024. Udvidelsen af fristen gælder alene somatisk behandling.

Forslaget udmønter dele af regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering« fra den 14. december 2022.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 77 (S, V, M, SF, EL, RV og ALT), imod stemte 26 (DD, LA, KF, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0. På grund af en fejl, blev der ikke registreret stemmeafgivning fra Mikkel Bjørns (DF) panel.
Partiernes ordførere
Flemming Møller Mortensen (S), Christoffer Aagaard Melson (V), Monika Rubin (M), Kirsten Normann Andersen (SF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Louise Brown (LA), Per Larsen (KF), Peder Hvelplund (EL), Lotte Rod (RV), Mette Thiesen (DF), Franciska Rosenkilde (ALT) og Kim Edberg Andersen (NB)