Luk

Luk
Luk

Luk

B 166 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en arbejdsgruppe om su som udeboende for studerende på ungdomsuddannelser.

Samling: 2023-24
Status: Fremsat
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen inden udgangen af 2024 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvorvidt reglerne for at kunne modtage su som udeboende studerende, når man er 18-19 år og studerer på en ungdomsuddannelse, er hensigtsmæssige, herunder hvordan systemet kan forbedres.

Det foreslås, at arbejdsgruppen skal afrapportere senest medio 2025 med sin afdækning og eventuelle forslag til forbedringer af området.

Det foreslås videre, at arbejdsgruppen skal bestå af repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske Gymnasier.
Partiernes ordførere
Rasmus Stoklund (S), Heidi Bank (V), Karin Liltorp (M), Mads Olsen (SF), Mads Olsen (SF), Sandra Elisabeth Skalvig (LA), Marlene Harpsøe (DD), Lise Bertelsen (KF), Anne Hegelund (EL), Katrine Robsøe (RV), Alex Ahrendtsen (DF) og Christina Olumeko (ALT)