Lovforslaget følger af Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, der trådte i kraft den 1. januar 2024, og som bl.a. medfører, at årslønnen stiger, når beskæftigede arbejder én dag mere i 2024, hvilket bidrager til en automatisk højere regulering af indkomstoverførslerne i 2026 og dermed et højere ydelsesniveau. Det skyldes, at reguleringen af indkomstoverførslerne følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked to år forskudt.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker med lovforslaget at neutralisere virkningen på indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid som følge af afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Med lovforslaget foreslås det at gennemføre en ét-årig korrektion af reguleringen af en række indkomstoverførsler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets, Udlændinge og Integrationsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Lovforslaget indebærer, at der vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i den årlige regulering af indkomstoverførslerne. Dette svarer til løntillægget fra arbejdsgiveren for personer med en fast månedsløn eller fast løn for en anden periode ved den ekstra arbejdsdag.

Forud for fremsættelsen af lovforslaget er forliget bag Aftale om ny regulering af folkepension og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere (S, V, M, SF, LA, K, RV, ALT og DF) blevet opsagt. Samtidig er su-forliget (S, V, M, SF, LA, K, RV og DF) i forbindelse med aftale om en ny su-reform fra 2023 blevet opsagt.

Lovforslaget vil som følge af forligsbindingerne først træde i kraft efter et folketingsvalg. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027. Det foreslås dog, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at kunne sætte loven i kraft tidligere, hvis der har været et folketingsvalg tidligere.